For selskabet er økonomi ikke et mål, men et middel til at realisere selskabets vision og mission. Hvor et kommercielt aktieselskab almindeligvis har økonomisk udbytte til dets aktionærer som sit overordnet mål udtrykker selskabets vision og mission de værdier parterne i nærværende aftale ønsker fremmet.
Det påhviler bestyrelsen i dens årsberetning foruden de lovpligtige og overvejende økonomiske mål at redegøre for selskabets indsatser og mål oplistet i selskabets mission.Betalinger fra aktionærerne udgør selskabets primære omsætning og økonomiske fundament.
Omsætningen skal være på et niveau, som sikrer en sund økonomi for selskabet, hvorved forstås:
- tilstrækkelig likviditet, til at den løbende drift kan foregå uden fremmedkapital
- at der løbende kan foretages vedligeholdelse af bygninger, inventar, beplantning og tekniske installationer ud fra en fælles drifts- og vedligeholdelsesplan
- at der løbende foretages henlæggelser til større renoveringer og nye tiltag
Bestyrelsen fremlægger budget, prisliste for ophold samt størrelsen af det faste økonomiske bidrag. Dette foregår til orientering på den årlige generalforsamling som en del af bestyrelsens beretning. Information herom udsendes sammen.
Aktionærernes betaling for aktionærrettigheder omfatter to typer betaling:
Betaling af andel af de faste omkostninger
Aktionærer indbetaler årligt et beløb for hver aktionærrettighed som forholdsmæssigt bidrag til selskabets faste kapacitetsomkostninger som: Skatter og afgifter, renovation, basal vedligeholdelse, forsikringer, afskrivninger på bygninger, varme og el, tilsyn og fornøden administration.
Beløbets størrelse, betalingsform og betalingstermin fastsættes af bestyrelsen for et år ad gangen. Året følger kalenderåret. I forbindelse med bestyrelsens beretning på generalforsamlingen redegør bestyrelsen for beløbets fremadrettede størrelse for året startende efterfølgende kalenderår
Formålet med ovennævnte er, at alle aktionærer bidrager til de faste kapacitetsomkostninger uafhængigt af om aktionæren benytter sig af sine rettigheder til ophold i en periode.
Betaling for ophold – prisliste
Aktionærer betaler ved hvert ophold for omkostninger, som kan henføres til det enkelte ophold. Beløbet varierer efter kategori for værelset, antal personer samt sæson.
Betaling for de variable omkostninger i forbindelse med ophold omfatter: Rengøring, vask af linned, supplerende andel af varme, el, vand, gas, afskrivning på inventar og teknik, administration af drift og styring af booking, den årlige aktionæruge, serviceaftaler, personaleomkostninger.
Budgettet og tilhørende prisliste omfattende aktionærernes betaling for ophold udarbejdes af bestyrelsen. I forbindelse med bestyrelsens beretning på generalforsamlingen orienterer bestyrelsen om budget og prisliste for det kommende år.Prisen for ophold skal mindst afspejle de variable omkostninger i forbindelse med det enkelte ophold.
Prislisten udarbejdes med udgangspunkt i en forventet efterspørgsel. Prissætningen tilskynder til at aktionærerne udnytter stedet hele året, fordeler sig hensigtsmæssigt på de enkelte værelser og udnytter sengekapaciteten i det enkelte værelse. Prislisten oplyser prisen per person/ overnatning.
Regulering af prisen for bookinger til en fast termin er gældende fra den første efterfølgende bookingtermin. For spontane ophold er priserne umiddelbart gældende.
Bestyrelsen har bemyndigelse til i perioden mellem to generalforsamlinger:
- ved ekstraordinær og uforudsigelige begivenhed at foretage justeringer af begge aktionærbetalinger
- at justere prisen for ophold for at tilskynde yderligere til kapacitetsudnyttelse
Prisen anført på bekræftede bookinger kan ikke ændres.