Tilmeld dig vores nyhedsbrev – send en mail til info@mitslot.dk
Hvad siger aktionærerne i “Mit italienske Slot a/s” til koncept og det at være aktionær i et fælles feriested: https://www.villavangile.com/buystock
“Mit Slot” konceptet bygger på deleøkonomi. Vi er mange brugere, med en enkel og overskuelig økonomi. Vi deles om de faste omkostninger. Du betaler supplerende et beskedent beløb for dit ophold, som andel af de omkostninger dette medfører.
Spillereglerne omkring det fælles ejerskab: Booking, ophold, vedligeholdelse m.m. er fra første færd fastlagt i en ejeaftale.
Det er denne aftale, som udgør fundamentet for købet og driften af slottene. Aftalen er inspireret af en lignende aftale for 160 danske aktionærer som på 25. år ejer og driver Kvitåvatn Fjellstue a/s i Norge med 230 senge, 179 familier som siden 2018 har drevet Les 4 Moulins i Procence i Mit franske Slot og 212 familier, som driver Mit italienske Slot i Toscana
Alle ejere skal underskrive ejeraftalen. Aftalen drøftes årligt i forbindelse med generalforsamlingen. Den vil løbende kunne justeres og tilpasses. Der er indbygget en mindretalsbeskyttelse i og med ændringer kun kan gennemføres når 2/3 stemmer for.
Booking af ophold
Året er inddelt i tre sæsoner. Hver aktie udløser ret til mindst 6uger/42 nætters ophold i løbet af et år. Retten til ophold kan udnyttes aft to forskellige personkredse. Aktionæren fastlægge hvilken han ønsker. Enten af aktionæren dennes ægtefælle/samlever, deres fælles børn og børnebørn, samt eventuelle forældre. Eller som alternativ hertil aktionæren dennes ægtefælle/samlever og tilsvarende to navngivne vennepar samt alle tre pars børn. På den måde kan tre par deles om en aktie. Aktien lyder stadig på et navn og har en stemme.
Du bestemmer selv perioden og længden af det enkelte ophold.
Ønsker om ophold bookes elektronisk i forhold til faste terminer.
De 42 nætter – eller 6 uger årligt – er kapaciteten, som den enkelte ejer ud fra en gennemsnitlig fordeling i alt kan disponere over en boenhed. I den udstrækning ejere ikke benytter sig af alle 42 nætter vil andre ejere tilsvarende kunne bo mere end 42 nætter. Ejere som et år ikke anvender alle deres nætter kan udbyde overskydende nætter på en intern børs.
Medbringer du familie og venner, er der mulighed for at disponere over flere boenheder.
Eventuel uudnyttet kapacitet kan andre ejere booke til supplerende ophold. Dette foregår efter udløbet af de tre årlige faste bookingterminer.
Hver overnatning udløser point. Et fælles pointsystem opgør, hvor meget den enkelte ejer har benyttet sin ret til ophold de seneste tre foregående år.
I en situation, hvor flere ønsker ophold i samme periode end der er kapacitet til, vil aktionæren med færres point have fortrinsret.
Systemet opleves retfærdigt, ikke mindst fordi pointsystemet løbende justeres ved den årlige generalforsamling. Alt er transparent og bygger på objektive regler.
Hele bookingprocessen og reglerne er detaljeret beskrevet i ”ejeraftalen“.
Udgangspunktet er fleksibilitet i tilgængeligheden for den enkelte ejer uden stive systemer med faste eller rullende uger og bestemte skiftedage. Du får således god mulighed for at kunne benytte dig af de billigste flyafgange.
Antallet af ejere beregnes ud fra antallet af boliger.
Hver bolig udløser 8 aktier. Dette er afstemt efter garanteret 6 ugers ophold til 8 aktier pr. boenhed, hvilket betyder 48 ugers ophold årligt pr. boenhed.
Det er vigtigt at kapaciteten bestående af: Bolig, fællesfaciliteter, køkkener, pools, park/have og parkering matcher hinanden med hensyn til kapacitet– ingen kæde er svagere en det svageste led.
Organisering
De enkelte slotte er danske aktieselskaber. Selskaberne stifter et “datterselskab” i de pågældende lande – og al driften foregår gennem disse selskaber. Det betyder at ejerne (aktionærerne) oplever alt som kendt ifølge dansk selskabslovgivning. Samtidig er alt i f.eks. Frankrig tilrettelagt efter franske regler og systemer.
Ejerne vælger på generalforsamlingen en bestyrelse, som leder selskabet.
Frivilligt arbejde
Som medejer af ”mit eget sted i udlandet”, er mange interesseret i at kunne give en hånd med, at yde et stykke frivilligt arbejde. Bestyrelsen kan nedsætte diverse arbejdsgrupper som arbejder ad hoc med en bestemt opgave og som interesserede i aktionærkredsen kan tilmelde sig. Eksempler kan være: ”Kortlægning og beskrivelse af cykelruter i lokalområdet”,” Fransk for begyndere”, ” Gastronomisk vidensbank over lokalområdet”, ”Etablering af en urtehave”.
Der er skabt rum og plads til de ejere, som har mulighed for og lyst til at yde en ekstraordinær indsats, inden for prioriterede områder godkendt af bestyrelsen.
I en årlig uge i januar, er alle boliger reserveret til en fællesuge, hvor fokus er på lettere vedligeholdelsesarbejder. I denne uge kan ejere med familie og venner bo uden beregning mod at deltage i planlagt frivilligt arbejde. Dette finder sted i form af lettere vedligeholdelsesarbejder 5 timer dagligt. Læs nærmere herom i ”Ejeraftalen”.
Ophold og deltagelse i denne uge er ikke en del af de garanterede 6 ugers ophold, men et supplerende tilbud til de ejere, som har tid og lyst hertil.